UpphafssÝ­a

* Helstu g÷ngulei­ir *

Menningarminjar & saga

Jar­saga HengilssvŠ­isins

Tenglar (krŠkjur) um sÝ­una

 

 Gestabˇk

 

SÝ­a uppsett: 07.12.2001

SÝ­u breytt: 11.02.2008

 

 

 

 

 

 

 

H˙sm˙larÚtt, Draugatj÷rn og SŠluh˙satˇft undir H˙sm˙la: g÷ngulei­ir frß Sleggjubeinsdal og leifar gamalla tÝma

Stutt lei­arlřsing: Sleggjubeinsdalur - H˙sm˙li - Draugatj÷rn - H˙sm˙larÚtt - SŠluh˙satˇft.

Stutt g÷ngulei­ er frß upphafi g÷ngulei­a vi­ Sleggjubeinsdal a­ Draugatj÷rn, en einnig liggur akvegur/lÝnuvegur a­ H˙sm˙larÚtt og a­ SŠluh˙sinu vi­ Draugatj÷rn. H˙sm˙larÚttin telst til menningarminja ß svŠ­inu og sŠluh˙si­ tengist g÷mlum fer­as÷gum enda lß gamli ■jˇ­vegurinn ■arna um. Vert er a­ sko­a sig ■arna um enda fylgir ■essu svŠ­i og minjum l÷ng saga.

HÚr kemur nßnari lei­arlřsing ßsamt myndum:

Draugatj÷rn Ý SvÝnahrauni
Mynd tekin af Draugatj÷rn Ý SvÝnahrauni ˙r fjarlŠg­. Myndin er tekin frß merktri g÷ngulei­ ß lei­ um H˙sm˙la. 

Upphaf g÷ngulei­ar er frß Sleggjubeinsdal Lei­in liggur sÝ­an um merkta g÷ngustÝga, (blßar vegstikur). ١ ber a­ gŠta sÝn a­ missa ekki sjˇnar ß vegstikunum ■vÝ au­velt er a­ falla ˙t af merktu g÷ngulei­inni. Lei­in liggur um H˙sm˙la, frammhjß Draugatj÷rninni Ý SvÝnahrauni, um Engidal, Marardal og sÝ­an svo Ý ßtt a­ Dyradal. Ůessi lei­ er um 13 km. G÷nguskßli er Ý mynni Engidals, skßlinn M˙lasel, sjß sÝ­u um skßla ß HengilssvŠ­inu.

HÚr er a­eins gengi­ a­ Draugatj÷rn og a­ ■eim menningarminjum sem ■ar er a­ finna.

 

Draugatj÷rn Ý SvÝnahrauni
G÷ngufer­ a­ Draugatj÷rn er stutt og au­veld. ١ eins og alltaf ■egar gengi­ er um hßlendi­ ■ß er nau­synlegt a­ vera vel ˙tb˙inn. Eitthva­ er um mřri og ßr ß ■essari lei­.

H˙sm˙larÚtt, gamla ■jˇ­lei­in og fornt sŠluh˙s (tˇft) liggur vi­ Draugatj÷rnina Ý SvÝnahrauni. SvÝnahraun var ß­ur kalla­ Nor­urvellir.

Mynd af Draugatj÷rn og lŠkurinn sem fellur ˙r Tj÷rninni, Esjan Ý fjarska og H˙sm˙li ß hŠgri h÷nd.

 

H˙sm˙larÚtt
H˙sm˙larÚtt telst til menningarminja ß HengilssvŠ­inu. RÚtt ■essi var notu­ langt fram ß 20. ÷ld. Ekki er vita­ me­ vissu hva­ h˙n er nßkvŠmlega g÷mul. 

RÚttin er hla­in ˙r hraungrřti. 

 

H˙sm˙larÚtt og Draugatj÷rn
SamkvŠmt g÷mlum munnmŠlum segir a­ Mosfellingar og Ílfusingar hafi haft sameiginlegan afrÚtt en ■eirri samvinnu hafi loki­ er deilur komu upp og lauk me­ orrustu sem Orrustuhˇll ß Hellishei­i dregur nafn sitt af. Ekki er ■ˇ vita­ me­ vissu hvort atbur­urinn hafi ßtt sÚr sta­ Ý raun og veru. 

Mynd af H˙sm˙larÚtt, Draugatj÷rn og H˙sm˙li Ý bakgrunni.

 

 

Upplřsingaskilti vi­ H˙sm˙larÚtt
Upplřsingaskilti ßsamt lei­arkorti er vi­ H˙sm˙larÚtt.  

Gps hnit H˙sm˙larÚttar N 64░03,037 - V 021░24.811. 

 

SŠluh˙si­ undir H˙sm˙la
SŠluh˙s hefur veri­ vi­ Draugatj÷rn frß fornu fari  Enda lß "Gamla ■jˇ­lei­in" ■arna um. Einna elstu heimildir eru a­ finna hÚr ß landi um ■etta sŠluh˙s, svo frŠgt er or­i­, frß ßrinu 1703 og ■ß lÝka s÷gur um magna­a reimleika sem ßttu sÚr sta­ Ý ■essu sŠluh˙si. Til forna var ■etta sŠluh˙s kalla­ "Draugakofinn gamli a­ Nor­urv÷llum".

SamkvŠmt fer­abˇk Sveins Pßlssonar frß ßrinu 1793 segir m.a. : Margir hafa dßi­ Ý ■essum kofa, ■vÝ oft hafa ■eir ekki fundi­ hann fyrr en ■eir voru ÷rmagna af hungri og kulda. 

┴ ■essari mynd mß sjß innganginn a­ sŠluh˙sinu og greina hluta af veggjum. ┴ bakvi­ er Draugatj÷rn og H˙sm˙li.

 

SŠluh˙s vi­ Draugatj÷rn
S÷kum reimleikanna ■ß var sŠluh˙si­ fŠrt upp ß Kolvi­arhˇl 1844. A­ Kolvi­arhˇli var sÝ­an reki­ sŠluh˙s/gistih˙s fyrir fer­amenn frß 1844 og allt til ßrsins 1952.

HÚr er horft a­ innganginum a­ sŠluh˙sinu. ═ baksřn er H˙sm˙li.  SŠluh˙s ■etta hefur ekki veri­ mj÷g stˇrt. Af tˇft a­ dŠma ■ß hefur ■a­ veri­ um 2,15 m x 1,5 m.  

Vi­ sŠluh˙si­ er upplřsingaskilti ßsamt lei­arkorti.

Gps hnit sŠluh˙ssins er: N 64░ 03.020 - V 21░ 24.642.

 

V÷r­ur
En eins og fyrr sag­i ■ß lß gamla ■jˇ­lei­in ■arna um. Fj÷lfarinn en nřr vegur var lag­ur yfir SvÝnahraun nor­an-vert ßri­ 1878. Gamli vegurinn fylgdi hraunbr˙ninni og sjßst v÷r­ur Ý hrauninu vestan Draugatjarnar. Greinilegir g÷tuslˇ­ar sjßst ß Hvannav÷llum um mi­ja vegu milli Draugatjarnarinnar og Kolvi­arhˇls.

HÚr er mynd af v÷r­unum vestan vi­ Draugatj÷rn. Esjan sÚst Ý fjarlŠg­.

HŠgt er a­ frŠ­ast frekar um g÷mlu ■jˇ­lei­ina ß sÝ­unni um fornar g÷tur, stÝgar og v÷r­ur.

 

Vestur af H˙sm˙larÚtt og Draugatj÷rn er hla­inn veggur sem er um 3 til 400 metra langur. Sjß mynd hÚr fyrir ofan.

╔g fann heimildir sem vir­ast eiga vi­ um ■ennan vegg sem var hluti af t˙ngar­i hÚr ß ßrum ß­ur, e­a engi frß Kolvi­arhˇli. En sagt er Ý ■essum heimildum a­ Gu­ni Ůorbergsson (f. 1863 - d. 1920) fˇr a­ b˙a a­ Kolvi­arhˇli 1895. StŠkka­i hann t˙ni­ og afgirti stˇrt land undir su­urhlÝ­ H˙sm˙lans. Vi­ Draugatj÷rn byrjar mikill grjˇtgar­ur hla­inn ˙r hraungrřti og liggur hann vestur ˙r tj÷rninni ß hraunja­rinum um 250 m og sveigir ■ß Ý ßtt a­ H˙sm˙lanum.  En veggurinn er alls 463 metra langur. Veggurinn er einf÷ld hle­sla vÝ­ast.

Gu­ni Ůorbergsson var vinnuma­ur og sÝ­an sem gestgjafi ß Kolvi­arhˇli 1895 til 1906. (Saga Kolvi­arhˇls eftir Sk˙la Helgason)

Myndir AŮE; oktˇber 2002 - maÝ 2006